Er der helbredsmæssige fordelene ved at drikke rødvin i et moderate mængder og  hvidvin de samme positive egenskaber ? – Prøver vi her at belyse.
 Rødvin har på det seneste fået ry for at være gavnligt for hjertet og kredsløbet. Ved en undersøgelse af en stor gruppe mennesker har det vist sig at den del der drak rødvin havde et gennemsnitligt bedre kredsløb og hjerte helbred end dem der ikke drak rødvin.
 
Dette kan naturligvis skyldes en væsentlig anderledes livsstil hos de forsøgspersoner der drikker rødvin. Skyldes disse forskelle i helbredstilstanden mon gavnlige stoffer i rødvin, eller måske sociale og kulturelle forskelle blandt de undersøgte personer?  Nyere forskning har påvist at der er en potientiel helbredsmæssig gavnlig effekt ved rødvin. Blandt andet ved at undersøgelse af væv og celler. Interessen har samlet sig om en række af polyphenol antioxidanter som findes i vin, såsom resveratrol og flavonoider som findes i drue skind.
 
Disse og andre antioxidanter har vist sig at have en gavnlig helbredsmæssig effekt – også når de udskilles fra resten af vinen og undersøges for sig selv.  Der findes også antioxidanter i hvidvin, men i mindre mængder end det er tilfældet med rødvin. Generelt har undersøgelser med hvidvin ikke været så frugtbart som forsøg med rødvin. Oplysninger tyder dog på at hvidvin kan have sin helt egen stofer som har en gavnlig virkning på helbredet.
 
Selvom det diskutteres om rødvin er gavnligt for helbredet er det dog værd at bemærke at ingen hidtil har vist, at rødvin drikkere er sundere end hvidvin drikkere.  Undersøgelsen af om rødvin er godt for helbredet besværliggøres af det faktum at der er en hjerte-kar helbredsmæssig fordel ved at indtage op til 2 alkohold holdige drikkevarer om dagen. Det behøver altså ikke være rødvin, men kan være en hvilken som helst alkoholisk drik. Forskerne er ikke helt klar over hvorfor, men man undersøger alkohold indvirkning på; kolesterol i blodet, blodets tykkelse og klistrethed, samt alkohols indvirkning på betændelse og blodsukkerregulering.
 
Undersøgelser med lilla druesaft og rødvin med alkohol fjernet har vist positive resultater. Dette har understøttet ideen om, at den gavnlige virkning fra rødvin kan være mere end blot en alkohol effekt.
 
Er det så tid til at begynde at drikke rødvin hver dag? Nej, ikke hvis man for eksempel spørger den amerikanske hjerteforening.  
 
Et beskedent indtag af alkohol har ganske vist en gavnlig effekt på hjertet, men den amerikanske hjerteforening fraråder alligevel på det kraftigste at begynde at drikke alkohol for at opnå et sundere hjerte. Der er nemlig mange kendte skadevirkninger ved alkohol, også så mange at de opvejer de potientielle fordele ved at drikke rødvin.
 

Det viser et nyt dansk såkaldt ’metastudie’, der er en systematisk gennemgang af hele den videnskabelige litteratur. Forskerne har gennemgået alle forsøg, hvor man har givet D-vitamin til raske mennesker – såkaldt randomiserede kliniske forsøg – og har sammenlignet effekten med en placebopille eller ingen behandling.

»Vi finder en lille, men signifikant effekt på dødeligheden blandt ældre kvinder. Vi kan konstatere, at kvinder, der har passeret klimakteriet, og som får et dagligt D-vitamin-tilskud, lever lidt længere, end kvinder der ikke får D-vitamin,« fortæller overlæge Christian Gluud, der er leder af forskningscentret Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet. Metastudiets resultater blev for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift ‘Cochrane Reviews’.

Læs meget mere på Videnskab.dk

Sundhedschef i hjerteforeningens Charlotte Kira Kimby fortæller at det er dødsens alvor.
Det koster liv, at danskerne spiser for meget salt. Amerikanske undersøgelser viser, at man kan spare 1300 dødsfald om året, hvis man reducerer det daglige saltforbrug med bare tre gram, siger hun.

Det salt, vi selv drysser på maden, er den mindste del af problemet. Langt størstedelen af det salt,
vi indtager dagligt, får vi gennem de fødevarer, vi køber i supermarkedet.  Men maden behøver ikke smage salt for at indeholde salt.

Brød, både rugbrød og franskbrød, er vores største kilde til salt. Både fordi der er salt i, og fordi vi spiser meget af det.  Men pålæg, færdigretter og drikkevarer skæpper også godt til i regnskabet.  Andre storleverandører til danskernes daglige salt er maden i kantinen og fastfood.

Ifølge Fødevarestyrelsens beregninger er der 11 gram salt i en pizza. Spiser man en hel, har man på et enkelt måltid spist lige så meget salt, som en voksen mand spiser på en hel dag.

- Vi har meget fokus på rygning, men vi burde have lige så meget fokus på salt. For det er et sted, hvor vi meget let kan redde flere liv, siger Charlotte Kira Kimby.

I Fødevarestyrelsen har man netop lanceret en ny aftale, der skal få producenter, forbrugere og storkøkkener til at sætte danskerne på saltafvænning. Ifølge  Else Molander, der er kontorchef i Fødevarestyrelsen, regner man med, at hvert eneste gram salt, man kan skrue ned, vil kunne måles på danskernes blodtryk.

Hvis producenterne kan vænne sig af med at bruge så meget salt, og forbrugerne bliver bevidste om at gå efter de mindst saltholdige produkter, så skal vi nok nå målet om at skære tre gram væk, siger hun.

Læs mere om dette på kostbladet.dk

I daglig tale bruger man Kalorier og Joule, men typisk menes der i virkeligheden KiloKalorier og KiloJoule, som jo er 1000  gange mere end blot Kalorie eller Joule. Så uanset om der benævnes K-Kalorie eller K-Joule må vi gå ud fra at der der altid menes KiloKalorier og KiliJoule i daglig tale.

Fandt her en lille Youtube video, godt nok på engelsk, der forklarer lidt om forskellen
om måden at omregne fra Calorier til Joule og omvendt.

Klik her for at se den indsatte video.

Joule er et mål for den energi, der skal til for at løfte 1 kg 10 cm. Energimængden 1 joule er altså den varme, der udvikles ved dette arbejde, og det er faktisk ikke ret meget. I forbindelse med kost er der tale om langt større mængder energi, og derfor benytter man enheden kilojoule = 1000 joule, forkortet kJ.

Det er altså forkert at sige, at et menneske hver dag skal have 10.000 joule. Det korrekte udtryk er 10.000 kJ eller – som man også siger – 10 megajoule (mJ).

I forbindelse med kost er det vigtigt at vide, at 1 g fedt giver 37 kJ, og 1 g protein og 1 g kulhydrat hver giver 17 kJ.

Kalorier er en ældre måle-enhed, og dens navn er afledt af det latinske ord color, der betyder varme. 1 kalorie (cal) repræsenterer den mængde varme, der skal til for at opvarme 1 g vand 1° C, og – ligesom med joule – er den normale måle-enhed for kost 1 kcal = 1000 tal.

Dit Sundheds indlæg Dit Sundhedsblad – Deltag med Indlæg

Også dine gode Råd, Erfaringer og idèer er meget velkommen her på Sundhedsbladet.dk

Dette site er ment som et sted, hvor alle kan bidrage med input omkrig, hvad der er aktuelt og spændende på Sundhedsområet for dig, mig og vores familie.  Det kan være en spændende TV-udsendelse du har set, eller en artikel du har læst, eller blot din personlige erfaring eller mening du vil bidrage med.

Alle brugere og kommentatorer er 100% anonyme. Vi beder blot om en gyldig Email adresse, som ikke bliver vist. Kun det valgte brugernavn vises på siden. – Tak og god læsning, hilsen admin SundhedsBladet.dk

Registrer dig her – Er naturligvis ganske gratis

Alle er velkommen med input omkring blister i munden, eller andet sundheds relateret for den sags skyld.
Alle kan registerer sig Her 

Du kan også læse vores post omkring blister i munden på FamilieBladet.dk her

Spørgsmål.

Er det farligt i forhold til øget risiko for kræft i mund/svælg eller mave, og hvordan med påvirkning på blodkarrene.

Jeg har velbehandlet forhøjet blodtryk og er familiært disponeret for hjerte-kar-sygdom.

Svar:

Flere har skrevet og bedt mig skrive noget om nikotintyggegummi, nikotinplastre og andre nikotinprodukter. Når jeg ikke har svaret før, skyldes det, at jeg har tænkt mig grundigt om. Mit umiddelbare svar til dig er, at du jo lyder til at være sund.

Facts om nikotin produkter

Men du beder om facts om nikotinen, så her kommer de:’

- Nikotin er et vanedannende og afhængighedsskabende stof
- nedsætter blodomløbet i kroppen
- øger pulsen og blodtrykket
- virker lokalirriterende på slimhinder
- ændrer fedtsammensætningen i blodet
- er giftigt i større doser

Ideen med nikotinprodukterne er, at man gør tiden umiddelbart efter et rygestop lidt nemmere.

Uddrag fra Klarlunds brevkasse på Politiken.dk

Blødende tandkød, rygning

Stor stigning i antallet af  parodontose tilfælde viser nye tal fra De Danske Regioner.

»Stigningen skyldes, at der er kommet større fokus på problemet fra både patienter og tandlæger,« siger Palle Holmstrup, professor ved tandlægehøjskolerne i København og Århus og afdelingsleder ved afdelingerne for parodontologi.

Det skønnes, at paradentose er et problem for mere end halvdelen af befolkningen over 45 år.

Rygning giver paradentose

Hvis den udvikling skal bremses, skal der endnu mere fokus på forebyggelse af sygdommen fremover, mener Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejerforening.
»Vi har fået styr på karies. Der bliver færre og færre huller i tænderne, nu skal vi have styr på paradentosen. Fremover vil flere nemlig beholde tænderne i stedet for at få protese, men det betyder også flere behandlinger for paradentose,« siger Elisabeth
Gregersen.
Rygning, dårlig mundhygiejne og diabetes er de vigtigste udløsere af paradentose. Men mange er også arveligt disponerede for sygdommen og lider af aggressiv paradentose, der udvikler sig meget hurtigt. I sjældne tilfælde ses sygdommen hos børn i puberteten.

Bakterier i blodet

Fælles forskning mellem Tandlægehøjskolen, Bispebjerg Hospital og Aarhus Universitet viser, at personer med paradentose har seks gange større risiko for at blive ramt af åreforkalkning i hjertet.

Paradentose er en betændelse i tandkødet, hvorfra bakterierne har fri adgang til blodbanerne.
Det har vist sig, at bakterierne binder sig til de røde blodlegemer og dermed undgår at blive opslugt af de hvide blodlegemer, der har til opgave at beskytte kroppen mod angreb fra bakterier og vira.
Det betyder, at bakterierne uforstyrret bliver transporteret rundt i organismen og kan blive frigjort andre steder – for eksempel i en forkalket karvæg i hjertet, hvor de skaber en betændelsestilstand og dermed forværrer åreforkalkningsprocessen.

Måtte betale 50.000 kr.

Selv om sygdommen har store konsekvenser, er det tabu at snakke om det, mener 54-årige Jimmy Berner Magnussen, salgsassistent fra Tåstrup.
»Man lugter ud af munden og bliver set lidt skævt til – men det er altså paradentosens skyld. Der skal nok være nogle, der synes, at vi selv er skyld i det – lige indtil de selv får det,« siger han.
Jimmy Berner Magnussen har af egen lomme betalt knap 50.000 kroner for behandlinger, og nu er der kommet styr på syg-dommen.
Tandlægen har informeret ham om den forhøjede risiko for at få en hjertesygdom. Det tager han i stiv arm.
»Jeg har altid levet et sorgløst liv, og hvis man skal være nervøs for nogle sygdomme, man kan få om nogle år, så bliver det hele lidt kedeligt.«

Se hele artiklen på Søndagsavisen.dk

Der var engang et slogan, ”sundhed for alle”, som vi var vældig glade for. Det lød godt og det lød af solidaritet og fælles ansvar. Det er nu 13 år gammelt og opstået på baggrund af verdenssundhedsdeklarationen, som blev vedtaget af verdenssundhedssamfundet på WHO’s 51. generalforsamling, maj 1998.

Preben brandt:
Preben Brandt, dr.med., speciallæge i psykiatri, bestyrelsesformand “Udenfor”

Deklarationen begynder sådan her: ”Vi, WHO’s medlemslande, bekræfter vor tilslutning til de principper, der er fremsat i organisationens konstitution, at den højest mulige sundhedsstandard er en af ethvert menneskes grundlæggende rettigheder; med dette stadfæster vi enhvers værdighed og værd, ligeberettigelse, lige pligter og medansvar i sundhedsanliggender”.

Der dukker stadig projekter op herhjemme, som taler om sundhed for alle, men ellers er det ikke så meget man hører til det. Og desværre er der heller ikke lige nu og her megen realitet i udsagnet. Vi har levet med dette princip nu i 13 år her i det rige velfærdssamfund, og det har bestemt ikke ført til sundhed for alle, og slet ikke på baggrund af enhvers værdighed, værd og ligeberettigelse. Det er velkendt og veldokumenteret, at der er en betydelig social ulighed i sundhed, som blandt andet måles på en forskel i middellevetiden på 7-8 år mellem personer med en høj og en lav uddannelse – eller mellem rig og fattig, om man vil det.

Læs hele dette spændende indlæg på udenfor.dk her